Opstarten på alle ophold på kollegiet starter med at skabe sikkerhed, tryghed og forudsigelighed. I takt med dette opbygger personalet bærdygtige relationer for at kunne samarbejde med den enkelte unge om udvikling af færdigheder.

På kollegiet vil de unge ofte møde et faseopdelt socialpædagogisk forløb, hvor de unges særlige ressourcer og potentialer er i fokus. Faserne er kontinuerlige og fleksible. Det altoverskyggende mål for kollegiets pædagogiske arbejde er, at den unge i samarbejde med personalet går fra ydre styring, hvor personalet har hovedansvaret for den unge, til indre styring, hvor den unge er udstyret med et sundt og konstruktivt værdigrundlag/normsæt og træffer sine valg ud fra dette.

På kollegiet er afsættet for vores socialpædagogiske indsats altid inddragelse af den unge. Den unge er vores nøgleperson og den vi har i fokus og den unge skal således være medspiller og medskaber af sit ophold og forløb på kollegiet.

Det betyder konkret, at vi arbejder ud fra at få etableret et samspil mellem den unge og personalet, samt til de relationer den unge har i sit nær- og fjernmiljø. Den unge skal som medspiller og i samspil med kollegiet, så vidt det er muligt, påvirke indholdet af sit eget ophold i en positiv retning.
 

Den anerkendende tilgang

Den anerkendende tilgang handler om, at se på det der virker og dermed lade sig inspirere af dette. Ud fra et socialpædagogisk synspunkt er vores primære fokus ikke på hvad eller hvor det gik galt, men i stedet på hvad der fungerer. Dette fastlægger vi ud fra en række spørgsmål til den unge om bl.a.:

- Hvordan vil et godt forløb se ud for dig?
- Hvordan måler vi, om det er et godt forløb? Hvad er succeskriterierne?
- Hvad skal der til, for at du får endnu flere succesoplevelser?
- Hvad kan vi og du selv gøre mere eller mindre af?
- Hvad kan omgivelserne gøre mere eller mindre af?

I den anerkendende tilgang er der to grundlæggende antagelser:

- At når man anerkender og værdsætter hinanden og sig selv, skabes der nytænkning til forandring.
At man udvikler sig i retning af det, der giver et lovende og positivt fremtidsbillede.
 

Den kognitive metode

Ved Kollegiet er den kognitive metode, at finde indarbejdet i hverdagens struktur samt i samspillet og kommunikationen med den enkelte unge. Her ligges der vægt på, at der i samtale med den unge er fokus på, at øge fleksibiliteten i tænkningen. Dette ved, at bevidstgøre samspillet mellem tanker, følelser og adfærd i den unges skemata.

Ved kollegiet benyttes den kognitive diamant i ungesamtalerne, hvor der i samarbejde med den unge gennemarbejdes en situation, en tanke eller en handling der volder den unge problemer. Der forsøges herigennem at bryde med vante mønstre som den unge er bærer af. Der arbejdes videre med at øge den positive og alternative tænkning i forhold til følelsesmæssige udfordringer som den unge tit og ofte har dannet et uhensigtsmæssigt normsæt omkring.

Ved kollegiet tilpasses den kognitive arbejdsmetode den enkelte unge, alt efter hvilke udfordringer og forudsætninger den unge har med sig.
 

Relationer og tilknytning

Fundamentet i relationen er kontakten. Det indebærer, at pædagogen bringer sin egen person ind i en levende proces med den unge. Pædagogen skal respektere den unge som en selvstændig og unik person med en personlig forhistorie, som sætter sit præg på kontakten.

Det er afgørende, at den unge føler sig taget alvorligt og mødt af et menneskeligt engagement. Den intimitet, der opstår mellem pædagogen og den unge, er dog begrænset intimitet, idet relationen primært er til for den unge.

Ved at have denne ægte kontakt til den unge opnår vi, at den unge føler sig set, forstået, accepteret og værdsat. Relationen vil skabe mod og færdigheder, så den unge fremover kan tackle modgang på ny måde.

For de unge på kollegiet, er det meget relevant at brug relations arbejdet, der som tidligere nævnt skaber tillid og dermed basis for forandring og udvikling.
 

KRAP

Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik er en metode, hvor pædagogerne hjælper den unge med at opnå personlige og sociale kompetence gennem kognitive teknikker og et anerkendende fokus på den unges ressourcer. Se evt. www.krap.nu
 

Dokumentation

Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den unges handleplan. Målene herfra nedbrydes til delmål med tilhørende konkrete indsatser. Ved indskrivningen aftales foreløbige mål i samarbejde med den unge, evt. forældre og sagsbehandler. Disse mål evalueres og justeres ved opfølgningsmødet og de kommende statusmøder. Kontaktpersonen udarbejder, i samarbejde med den unge, mål og delmål igennem hele opholdet. Der anvendes registreringer der udføres af både den unge og medarbejderne. Mål og delmål udarbejdes efter en fast skabelon, der sikrer præcis beskrivelse af succeskriterier, evalueringsform og dato for evaluering. Statusrapporter udarbejdes forud for møder med sagsbehandler og indeholder en samlet oversigt over opnåede, igangværende og afsluttede mål og delmål.